Undersøgelse viser, hvordan mediernes indflydelse på den offentlige mening varierer fra land til land

LAWRENCE – Et gammelt ordsprog inden for journalistisk forskning siger, at medierne ikke kan fortælle dig, hvad du skal tænke, men de kan fortælle dig, hvad du skal tænke på. En første undersøgelse af sin art fra University of Kansas viser, at på trods af et medielandskab i hastig forandring og en stadig stigende globalisering er der stor forskel på de faktorer, der påvirker folks syn på medierne og vigtige emner fra land til land.

Den dagsordenssættende teori har siden begyndelsen af 1970’erne undersøgt, hvordan medierne påvirker, hvad folk tænker om, og hvordan de ser medierne. KU-undersøgelsen gik imidlertid videre end til at studere et enkelt land og foretog en big data-analyse af dagsordenssætning i 16 nationer på fem kontinenter. De fandt, at mange faktorer bidrager til, hvor meget folk bliver påvirket af medierne, og hvordan de ser på dem.

“Den centrale idé var, at den effekt, som journalistik har på offentligheden, er et produkt af kultur, økonomi og lignende faktorer i en nation,” siger Hong Tien Vu, der er assisterende professor i journalistik ved KU. “Vores resultater giver empirisk bevis for, at individuelle faktorer, såsom alder, uddannelse, boligområde og politisk ideologi, og nationale makrovariabler, herunder økonomisk udvikling og mediefrihed, er forbundet med styrken af sådanne virkninger.”

Undersøgelsen, der er medforfatter sammen med Peter Bobkowski, lektor i journalistik, og ph.d.-studerende Liefu Jiang, begge ved KU, udkommer i tidsskriftet International Communications Gazette.

Forfatterne brugte undersøgelsesdata indsamlet af International Social Survey Programme, som indsamlede data fra 33 lande. Forfatterne brugte data fra 16 af landene, der blev valgt, fordi de er geografisk, økonomisk og politisk forskellige: Argentina, Østrig, Canada, Chile, Taiwan, Tyskland, Israel, Sydkorea, Mexico, New Zealand, Filippinerne, Sydafrika, Spanien, Schweiz, Schweiz, Det Forenede Kongerige, USA og Østrig. Forfatterne arbejdede sammen med forskere, der enten har hvert af de 16 lande som modersmål eller taler sprogene flydende, og de analyserede næsten 80.000 artikler fra 31 større aviser i de forskellige lande.

Artiklerne blev scannet med et computerstøttet program for at analysere, hvor ofte ord i kategorierne for offentlige anliggender blev brugt. Disse resultater blev sammenlignet med undersøgelsesdata, hvor respondenterne vurderede vigtigheden af visse emner i deres land, herunder sundhedspleje, uddannelse, kriminalitet, miljø, indvandring, økonomi, terrorisme og fattigdom, eller “ingen af disse” eller “kan ikke vælge.”

Scanningsresultaterne viste, hvilke emner aviserne dækkede hyppigst, eller den mest fremtrædende mediedagsorden. Analysen viste, at økonomi var det mest fremtrædende medietema i 11 nationer, kriminalitet det mest fremtrædende i tre, mens sundhed og uddannelse var vigtigst i én i hver. Terrorisme var det mindst fremtrædende emne i syv landes respektive medier, fattigdom det mindst fremtrædende i fem lande, indvandring det mindst presserende i to og miljø det mindst fremtrædende i to lande.

Mediernes dagsordener viste en moderat høj korrelation med de emner, som offentligheden fandt vigtigst; dog viste kun seks lande statistisk signifikante sammenhænge mellem mediernes og offentlighedens dagsordener, herunder Sydkorea, Taiwan, Sydafrika, Filippinerne, Mexico og Chile. Resultaterne blev analyseret på både nationalt og individuelt niveau og viste, at fire ud af fem individuelle demografiske forhold – alder, uddannelse, boligområde og politisk ideologi – forudsagde, hvor langt folk var fra mediernes dagsordener. Yngre, mere veluddannede og politisk liberale personer var alle mindre tilbøjelige til at lade sig påvirke af mediernes dagsorden. Beboere i storbyer var mere påvirket af mediedagsordenen end beboere på landet, og køn var den eneste individuelle faktor, der ikke var forbundet med afstanden til spørgsmål, eller hvor påvirket enkeltpersoner var af mediedagsordenen.

Nationale resultater undersøgte, hvordan faktorer, herunder økonomisk udvikling og mediefrihed, påvirker enkeltpersoners overlapning med mediedagsordenen, og fandt, at begge var stærke forudsigere for tilpasning. Specifikt viste målinger af økonomisk udvikling, at folk fra udviklede lande var mere tilbøjelige til at afvige fra den nationale mediedagsorden, mens manglende velstand havde en tendens til at vise, at individer var enige med medierne om de vigtigste spørgsmål.

“Det er muligt, at folk i mere udviklede lande er mere skeptiske, og at medierne ikke har så stor indflydelse på dem,” sagde Vu. “Men når man har tilstrækkelige økonomiske ressourcer, kan man tænke over ting som miljø eller ligestilling mellem kønnene. Når man lever i fattigdom, er det svært at tænke på andet end at få mad på bordet. Desuden har folk i ikke-udviklede lande ofte få mediemuligheder eller har ikke så meget kontakt med medierne.”

Mens stigninger i den økonomiske udvikling viste en øget afstand mellem individers og mediers dagsordener, fandt forskerne, at i lande med ringe pressefrihed, i takt med at udviklingen steg, øgedes overlapningen af dagsordenerne også i takt med, at udviklingen steg. Derfor var overlapningen mellem offentlige og individuelle dagsordener størst i rige lande med ringe pressefrihed, såsom Israel, og mindst i rige lande med høj pressefrihed, såsom Schweiz.

Fundene viser, at medierne stadig kan påvirke, hvad folk tænker om, men at flere nationale og individuelle faktorer i høj grad påvirker, hvordan det sker. Effekterne er ikke ens fra land til land eller endog fra person til person.

Forskningen “er blandt de få undersøgelser, der har undersøgt medieeffekter i forbindelse med nationale makrofaktorer”, skrev forfatterne. “Den bekræfter empirisk argumentet om, at undersøgelsen af det komplekse forhold mellem medierne og offentligheden generelt skal gennemføres inden for den bredere kontekst af økonomisk udvikling, mediesystemer og kultur.”