Traditionelle spil i Korea

YutnoriRediger

Yutnori, et terningespil med fire træpinde, er et af de mest populære traditionelle spil i Korea og spilles normalt på den første dag i det nye år af to spillere (eller hold). Hver spiller (eller hold af to spillere) skiftes til at kaste med yut-pinde. Hver pind har to sider (en rund og en flad), hvilket får pinden til at rulle. Fem kombinationer er mulige med yut-pindene: do, gae, geol, yut og mo. En spiller, der opnår en yut eller mo, har lov til at rulle igen. Hvis en brætbrik lander på et felt, der er besat af en modstander, returneres den tilbage til starten, og spilleren går igen. Hvis en brik lander på et felt, der er optaget af ens eget hold, kan brikkerne gå sammen (de tæller som én). Kombinationerne bestemmer, hvordan brikkerne flyttes, og det hold, der først flytter alle fire brikker rundt på brættet, vinder. Spillet har sine rødder i spådomsritualer.

Sangbak (상박; 相撲) af Kim Hong-do, slutningen af det 18. århundrede

Ssireum (brydning)Rediger

Ssireum ligner japansk sumobrydning, hvor to modstandere brydes med hinanden i en sandet ring. Den spiller, der smider sin modstander til jorden, scorer et point. Der afholdes årlige konkurrencer, som er populære. Ssireum, en konkurrence om styrke og teknik, er en form for brydning, der er unik for Korea.

Ssireum, der traditionelt blev praktiseret som kamp og selvforsvar, var også en del af ritualer, der blev udført i de gamle stammestater. Reglerne udviklede sig, hvilket gjorde det muligt for ssireum at udvikle sig til en national sport, der blev værdsat for konkurrence og underholdning.

Top-spinningRediger

Tops spinning

I top-spinning, der primært spilles af børn, drejer en spiller en trætop med en pind for at få den til at dreje rundt på is eller på jorden. Spillene er populære om vinteren og har navne, som varierer fra region til region. De bedste toppe (lavet af birk, jujube eller fyr) er tunge, med stærke spidser, og de spindes ofte i grupper.

DrageflyvningRediger

Drageflyvning

Dragerammer er som regel lavet af bambus med papir påsat. De fleste drager, der er rektangulære eller stingray-formede, er spændt fast med snor på en spole. Drageflyvning er en traditionel vinterleg for børn og voksne. Der er en periode med drageflyvning fra nytårsdag til Daeboreum, hvorefter dragesnoren klippes over, så den kan flyve væk. Drageflyvning er mindre udbredt i dag på grund af arbejdsforpligtelser, men drager blev fløjet som en distraktion fra den kolde vinter.

TuhoRediger

Tuho

Tuho var oprindeligt populær blandt kongefamilier og overklassen. På en måde, der minder om hestesko, forsøger tuho-spillere at kaste pile ind i toppen af en smalhalset trækrukke. Scoren bestemmes af antallet af pile i krukken. Tuho spilles i dag af folk fra alle klasser.

Ifølge Rebecca Lucas blev tuho spillet på den koreanske halvø under Gorguryeo-riget (37 f.Kr. – 668 e.Kr.) og er nævnt i History of Old Tang (舊唐書) og i Book of Sui (隋書). Spillet aftog i popularitet, fordi kong Yejong af Goryeo (ca. 1105-1122) modtog et tuho-sæt fra Song-kejseren i 1116 og ikke vidste, hvordan det blev spillet. Under Joseon-dynastiet blev det promoveret som konfuciansk. Spillet blev spillet af både kvinder og mænd, bl.a. af prins Yangnyong (양녕대군, 讓寧大君, 1394-1462) og hans søstre, og kong Hyeonjong af Joseon (현종, 顯宗. 1641-1674) og hans familie.

GonuRediger

Gonu er en variant af Pong Hau K’i, Gonu’s navn (goni, ggoni, ggon eller gonni) og regler varierer fra region til region; eksempler er dam-, linie- eller græskar-gonu. Dette spil spilles med en lille sten (eller et stykke træ) og et spillebræt, der er tegnet på jorden eller på et stykke papir. Spillerne flytter deres småsten en blok fremad, og den spiller, der blokerer modstanderens småsten, vinder.

NeolttwigiRediger

Spilmedier

Neolttwigi er en koreansk vippebræt. I modsætning til vestlige vipper, hvor rytterne sidder i hver sin ende, står neolttwigi-deltagerne og hopper (og sender deres partner op i luften på den modsatte side). Spillet er populært blandt piger i forbindelse med traditionelle helligdage og festivaler som Dano og Chuseok.

JegichagiRediger

I jegichagi sparker spillerne til en jegi, og den spiller, der får flest spark, vinder, i lighed med vestlig Hacky Sack. Jegichagi spilles normalt om vinteren, og navnet på jegichagi varierer fra region til region. Jegi’en, der ligner en shuttlecock, er lavet af en mønt og hanji (håndlavet koreansk papir). Spilleren sparker jegi’en op i luften og fortsætter med at sparke til den for at holde den fra jorden; det er tilladt at skifte sparkefod. I et spil en-mod-en-spil vinder den spiller med det højeste antal spark i træk; i et gruppespil står spillerne i en cirkel og skiftes til at sparke til jegi. En spiller, der lader jegi’en falde til jorden, taber og kaster den til vinderen, som skal sparke den. Når taberen fanger jegi’en med hænderne, kan han eller hun deltage i spillet igen.

GonggiRediger

Gonggi (Hangul:공기, udtales gong-gee) er et populært koreansk børnespil, der traditionelt spilles med fem eller flere små grussten på størrelse med druer eller farvede plastiksten. Det kan spilles alene eller sammen med venner. Da der kun er brug for nogle få sten og et fladt underlag til spillet, kan det spilles af alle næsten hvor som helst. Det samme spil findes også i Nepal, og det hedder Gatti. Det ligner Knucklebones i vestlig tradition. Der er mange måder at spille Gonggi på, men den mest typiske måde at spille Gonggi på er ved at spille med fem kugler eller småsten. Gonggi blev også spillet mange andre steder.

Hitting TombstoneEdit

Hitting Tombstone (Hangul:비석치기) er et traditionelt koreansk spil, der bruger gravsten, som er små firkantede søjlesten. Målet er at vælte de andre gravsten. Spillet plejede at blive spillet om foråret og efteråret. Der findes mange forskellige regler og navne i forskellige regioner.

OprindelseRediger

Spillet stammer fra de sten, som folk kastede for at beskytte sig mod de vilde.

Sådan spiller manRediger

Spillet spilles af to spillere; rækkefølgen afgøres først. Der trækkes to linjer på gulvet, og spillerne står med jævne mellemrum. Spilleren skal bruge sin gravsten til at vælte den anden spillers gravsten; hvis det lykkes, skal han/hun lægge sin gravsten oven på sin fod. Gravstenen skal derefter bæres hen til den anden spillers gravsten, uden at den falder ned fra foden. Når dette er lykkedes, gentages de foregående trin, men gravstenen lægges på en højere del af kroppen. Hvis gravstenen falder ned, eller hvis spilleren ikke kan vælte den anden gravsten, bliver turen givet videre. Den, der gennemfører alle etaper, er vinderen.

BetydningRediger

Spillet forbedrer balancen og smidigheden; det er også morsomt, da spillerne laver ejendommelige positurer.

JuldarigiRediger

Juldarigi (Hangul: 줄다리기, også chuldarigi) er en traditionel koreansk sport, der minder om tug of war. Der anvendes to store reb af rishalm, der er forbundet med en central pind. Rebene trækkes af hold, der repræsenterer den østlige og vestlige side af landsbyen (konkurrencen er ofte manipuleret til fordel for det vestlige hold). Der udføres en række religiøse og traditionelle ritualer før og efter selve konkurrencen.

Rolling hoopRediger

Rolling hoop er et traditionelt koreansk spil, hvor man bruger en jernpind. Tidligere brugte folk et gammelt vognhjul i stedet for en jernring. Ved åbningsceremonien til De Olympiske Lege i Seoul i 1988 var der en forestilling med rullende hoop.

JwibulnoriEdit

DefinitionEdit

Jwibulnori er et koreansk traditionelt spil, der spilles den 15. januar i månekalenderen. Det siges, at denne dag har årets største måne. Der foregår mange begivenheder på denne dag, og Jwibulnori er en af dem. Dåser fyldes med brændbare ting, hvorefter folk tænder ild til dem. Ved hjælp af en wire, der er forbundet med dåsen, snurrer den over hovedet på en person. Dette giver et smukt billede.

OprindelseRediger

Den nøjagtige oprindelse af dette spil er ukendt. Det vides dog, at folk har brugt dåser siden Koreakrigen. Under krigen blev der importeret mange militære forsyninger, herunder dåser. Der blev leget med dåserne, og det blev kombineret med Jwibulnori.

Hvordan man spillerRediger

I fortiden brugte folk kruseduller. I dag bruger folk dåser med mange huller, der er fyldt med træstykker og fyrretapper. Hullerne hjælper dåsen til at brænde længere, da luften går igennem den. Som tiden gik, blev der lavet den oprindelige Jwibulnori og andre spil. Spillene blev ændret en smule for at gøre dem mere underholdende. Et eksempel på spillet er, at folk går sammen i grupper og konkurrerer. Landmænd eller unge mennesker kommer i grupper og løber med fakler og brænder store områder eller slukker faklen fra den anden side.

BetydningRediger

Mens folk laver Jwibulnori, stablede andre mennesker noget halm og pinde og brændte bunken. Ved at bruge dette som et tegn, tændte folk ild på markerne. Begivenheden gøres for at ønske et år med velstand og forhindre skadelige insekter i at skade afgrøderne; ilden dræber skadelige insekter. Den dræber mus, som kan være bærere af smitsomme sygdomme. Jorden fra brændt ukrudt bliver til gødning til afgrøderne, som gør jorden rigere, og afgrøderne vokser bedre. At spinde dåsen symboliserer ondskab og uheld.

SæsonspilRediger

Andre traditionelle koreanske spilEdit

Bossaum (보싸움)Edit

Oprindelse:Edit

Bossaum kaldes på engelsk for ‘dam wrecking’. Børn skabte ‘dam wrecking’ gennem observation af voksne og skabte deres egne dæmninger. Gennem skabelsen af disse små dæmninger opfandt de spillet, bossaum.

Spillets formål:Edit

Et spil, hvor spillerne konkurrerer om at ødelægge modstanderholdets dæmninger.

Sådan spiller man spillet:Edit

Spillerne inddeles i to hold og går derefter videre til at beslutte, hvor holdene vil sætte deres dæmninger: opstrøms eller nedstrøms. Spillerne begynder derefter at bygge deres dæmninger med alt omkring dem (f.eks. sten, jord, græs, pinde osv.) for at bygge en dæmning. For at få den korrekte tykkelse og skabe en holdbar dæmning skal spillerne tage hensyn til vandløbets forhold, f.eks. vandstrømmen og vandmængden. Når dæmningen er færdig, er spillet klar til at begynde. Holdet opstrøms vil spørge holdet nedstrøms, om de er klar, når en vis mængde vand er samlet. Hvis de er klar, begynder opstrømsholdet at nedbryde deres dæmning så meget, at det oplagrede vand vil strømme ud og beskadige nedstrømsholdets dæmning. Mens dette sker, forstærker det nedstrøms holdet sin egen dæmning for at forhindre, at den kollapser. Hvis det ikke lykkes for dem, vinder holdet opstrøms, men hvis de beskytter den mod at kollapse, vinder holdet nedstrøms spillet. Når runden er slut, bytter holdene plads.

Garakji chatginori (가락지찾기놀이)Edit

Spillets formål:Edit

Spillerne forsøger at finde skjulte garakji (skjulte genstande).

Oprindelse:Edit

Spillet kaldes også Garakji Gamchigi Nori. Garakji er et par store ringe, som gifte kvinder gik med. De er normalt lavet af metal som sølv eller af sten som jade. Selv om ringe typisk blev brugt til at spille spillet, blev der også brugt andre genstande, som så ændrede navnet på spillet. Dette spil blev normalt spillet indendørs om vinteren og er typisk spillet af unge og/eller voksne kvinder.

Sådan spiller man spillet:Rediger

Spillet spilles ofte med omkring ti personer. Gruppen sidder i en cirkel, og en person i gruppen vælges til at være finderen (nogle gange kaldet tiger eller kat). Finderen skal sidde i midten og dække sine øjne. Garakji’en bliver sendt rundt under skørterne eller knæene, mens folk i cirklen synger en sang. Gruppen skal forsøge at undgå at vise garakji’en til finderen og passe på ikke at tabe den. Når finderen siger stop eller sangen slutter, skal de begynde at lede efter garakji’en. For at forvirre finderen kan spillerne, der sidder i cirklen, forsøge at snyde finderen gennem deres handlinger eller ord. Finderen peger på en person, som han/hun tror har garakji’en eller genstanden. Hvis antagelsen er forkert, skal de blive i midten og gå en runde mere. Men hvis personen med garakji/genstanden bliver fanget, er vedkommende nu finderen.

Gamnae Gejuldangigi (감내게줄당기기)Edit

Spillets mål:Edit

To hold skal arbejde sammen om at trække i rebet ved hjælp af deres kernekraft for at flytte rebet længere ind i deres side fra midterlinjen.

Oprindelse:Rediger

Denne variant af tovtrækning er et traditionelt spil, der spilles af samfundsmedlemmer i Gamcheon-ri (Gamnae) i Bubuk-myeon, Miryang, Gyeongsangnam-do-provinsen. Gamcheon var et populært vandløb, hvor de lokale beboere kæmpede om gode steder at fange krabber. I dette samfund foreslog de ældste, at der blev spillet tovtrækning for at løse stridighederne. Rebet er ikke som de reb, der bruges i en typisk tovtrækningsspil, men var et reb, der var knudret på midten i form af en krabbe. Under disse konkurrencer blev der spillet sange og instrumenter for at opildne publikum og skabe spænding mellem konkurrenterne. I 1920’erne, da krabbeproduktionen steg, blev det traditionelle spil indstillet og gjorde sin tilbagevenden under særlige helligdage.

Sådan spiller man spillet:Rediger

Spillet er en simpel tovtrækningskonkurrence, men med lidt af en drejning: Spillerne, i stedet for at stå, mens de trækker på rebet over for hinanden, kravler de væk, vender i hver sin retning, mens de spænder rebet på deres skuldre og bruger deres kerne til at trække. Der er 2 hold, typisk fra forskellige samfund, og spillerne placeres i bestemte positioner. Der spilles en gong, og spillerne begynder at pløje sig ned i jorden som køer og forsøger at trække så langt væk som muligt. Spilletiden er ofte en tælling til 100 (3 minutter). Det hold, der er i stand til at trække rebet længere over deres side fra midterlinjen, erklæres som vinder. Hvis runden ender uafgjort, afholdes der yderligere to spil, indtil der er en vinder.