Spændvidde (teknik)

Spændvidde er afstanden mellem to mellemstøtter til en konstruktion, f.eks. en bjælke eller en bro.En spændvidde kan være lukket af en massiv bjælke eller af et tov. Den første slags bruges til broer, den anden til elkabler, luftledninger til telekommunikation, nogle typer antenner eller til svævebaner.

Spændvidden er en vigtig faktor, når man skal finde en bjælkes styrke og størrelse, da den bestemmer det maksimale bøjningsmoment og den maksimale udbøjning. Det maksimale bøjningsmoment M m a x {\displaystyle M_{max}} og nedbøjning δ m a x {\displaystyle \delta _{max}} i den afbildede bjælke findes ved hjælp af:

M m a x = q L 2 8 {\displaystyle M_{max}={\frac {qL^{2}}}{8}}} δ m a x = 5 M m a x L 2 48 E I = 5 q L 4 384 E I {\displaystyle \delta _{max}={\frac {5M_{max}L^{2}}}{48EI}}}={\frac {5qL^{4}}}{384EI}}}}

hvor

q {\displaystyle q} = Ensartet fordelt belastning L {\displaystyle L} = Bjælkens længde mellem to understøtninger (spændvidde) E {\displaystyle E} = Elasticitetsmodul I {\displaystyle I} = Arealtræghedsmoment

Opmærksomheden henledes på, at det maksimale bøjningsmoment og den maksimale nedbøjning opstår midt mellem de to understøtninger. Heraf følger, at hvis spændvidden fordobles, vil det maksimale moment (og dermed spændingen) firdobles, og nedbøjningen vil stige med en faktor 16.

For langtrækkende tovspændvidder, der anvendes som højspændingsledning, antenne eller til svævebaner, se listen over spændvidder.