S-cool, revisionens hjemmeside

Når du ser et objekt, preller lyset af fra dette objekt ind i dit øje. Ru og glatte overflader ser forskellige ud på grund af den måde, lyset preller af på dem.

Når lyset rammer et spejl, preller det af på spejlet. Dette kaldes refleksion. Den lysstråle, der rammer spejlet, kaldes den indfaldende stråle. Den stråle af lys, der preller af, kaldes den reflekterede stråle. Der er tre regler for refleksion:

Regel 1: Indfaldsvinklen er altid lige stor som refleksionsvinklen. (Vinkel A = Vinkel B)

Vinklen måles altid fra strålen til normallinjen. Normallinjen er en linje vinkelret på spejlet.

Vær opmærksom. Mange elever måler vinkler fra spejlet til strålen. Dette vil give det forkerte svar.

Planare (flade) spejle giver virtuelle billeder. Det betyder, at billederne ikke er virkelige, de eksisterer ikke. Vi kan se disse billeder, fordi vores hjerne tror, at de eksisterer.

Lysstrålerne reflekteres af spejlet (efter regel 1), tilbage i øjet. Hjernen tror, at lys kun bevæger sig i lige linjer, så den følger linjerne tilbage til punktet bag spejlet. Dette punkt er det virtuelle billede. Det eksisterer ikke i virkeligheden, men hjernen tror, at det gør det.

Her er de andre regler for refleksion:

Regel 2: Billedet er altid i samme afstand bag spejlet, som genstanden er foran (afstand C = afstand D).

Regel 3: Billedet er altid:

• Samme størrelse som genstanden.
• Lateralt omvendt (venstre bliver til højre og højre bliver til venstre), hvilket er grunden til, at der skrives baglæns i et spejl.

For vandbølgediagrammer skal du tegne bølgeretningen og bølgefronterne ind. Bølgefronterne er bølgetoppene og vil altid slå retvinklet i forhold til bølgeretningen.

Afstanden mellem bølgefronterne repræsenterer bølgelængden. Jo tættere bølgefronterne er på hinanden, jo kortere er vandbølgens bølgelængde.

Vandbølger adlyder den første reflektionsregel, således at bølgernes indfaldsvinkel er den samme som reflektionsvinklen.

Hvis vandbølger rammer en krum overflade, bliver bølgefronterne krumme. Dette kan få bølgefronterne til at gå til et punkt. Jo mere krum overfladen er, jo hurtigere kommer bølgerne til et punkt efter at have ramt overfladen.

En regndråbe, der rammer en vandpyt, giver krumme bølgefronter. Hvis disse rammer en plan (lige) overflade, kurverer bølgefronternes form den modsatte vej.