¡Qué Chiva! 23 seje costaricanske slangord fra det lykkeligste sted på jorden

Det siges, at Costa Rica er “verdens lykkeligste land”

Jeg er ikke sikker på, om det er sandt, men det ser ud til, at folk, der besøger Costa Rica, vender tilbage til deres hjemlande med et fantastisk indtryk af dette mellemamerikanske land.

Med den stadigt voksende turisme i landet er Costa Rica blevet et varmt sted for feriegæster fra USA, Canada og Europa, og det er også et populært sted for folk at lære spansk.

Og uanset årsagen til dit besøg i Costa Rica vil du gerne kende nogle gode, autentiske ord, som du vil høre de lokale sige, så du bedre kan forstå samtalerne og kulturen.

Download: Dette blogindlæg er tilgængeligt som en praktisk og bærbar PDF-fil, som du kan tage med dig overalt. Klik her for at få en kopi. (Download)

Hvorfor lære costaricansk slang?

Jamen, vi har allerede lært om cubansk, ecuadoriansk, argentinsk, chilensk, spansk og mexicansk slang, og du har sikkert også lært noget godt slang til at sende sms’er på spansk.

Men hvis du besøger Costa Rica, er mange af disse sætninger fra andre lande så forskellige, at de lige så godt kunne være på portugisisk – det, du har brug for, er costaricansk slang!

Denne konklusion kommer først efter mange overvejelser.

Som sproglærer overvejer jeg selv ofte, om det er en god idé at undervise i eller lære slangord. Slang ændrer sig så ofte, og visse ord kan kun være henvist til bestemte tider og steder. Forestil dig bare en engelsklærer, der bruger ord som “groovy” og “the bee’s knees”. Det er ikke fordi, de ikke er rigtige udtryk, eller at vi ikke ville forstå dem, men de lyder gammeldags og mærkelige i vores ører.

Jeg tror bare, jeg har et mentalt billede af en stakkels turist i en bar, og alle prøver at få ham til at sige sjove ting for at få et grin på hans bekostning. Måden at undgå dette på er ved at lære det rigtige slang for lige nu. Jeg tror ikke, at det vil ske for dig, hvis du bruger disse vendinger, i hvert fald ikke i Costa Rica. Folk der er generelt ret varme, tålmodige og hjælpsomme – og slang’en her er bomben.

Plus, slang’en i Costa Rica har været konstant i et stykke tid nu, så jeg kan med sikkerhed fortælle dig, hvad du skal vide.

Hvis du ikke kender den, kan du simpelthen ikke forstå, hvad dine costaricanske venner har at sige!

Som den slang-elskende mand i videoen ovenfor er costaricanerne faktisk kendt for at være venlige og imødekommende over for turister og nye mennesker, og hvis du kan tale spansk, vil du have endnu lettere ved at passe ind.

Herudover vil du sandsynligvis få en positiv reaktion fra de fleste costaricanere, hvis du kan forstå eller endda trække et par ord i costaricansk slang, og det vil du også få. I stedet for at få dig til at sige ydmygende ting i baren, vil de måske endda købe dig en Imperial for at byde dig velkommen i landet!

Så du kan godt bruge disse ord, hvis du vil. Hvis du er lidt for frygtsom til selv at prøve dem, kan du lære dem, bare for at være sikker på, at du forstår dem. Jo mere du ved, jo bedre vil du være stillet.

Jeg har boet i Costa Rica i næsten 10 år, men jeg må indrømme, at jeg ikke selv bruger flere af disse ord. Det er bare ikke min stil. Det er enhver udlændings valg at træffe! Jeg føler dog, at det har været meget nyttigt at forstå, hvad de betyder, da folk bruger dem hele tiden.

Slutteligt har jeg ladet flere costaricanere prøve alle disse ord. Jeg talte med mine elever, hvis alder varierer mellem 13 og ca. 55 år. Nogle var folk, der bor i byområder, og andre bor ude i vildmarken omgivet af kaffemarker. Jeg forsøgte at få en bred vifte af kommentarer og meninger om, hvilke ord der skulle medtages her.

Og selv om ingen gav mig nøjagtig den samme liste af ord, nævnte de fleste mennesker de fleste af ordene på vores liste i dag. En hel del af de ord, som folk foreslog, bruges også uden for Costa Rica, så de fleste af disse særlige ord er ikke med på denne liste. I stedet forsøger vi at holde den så specifikt costaricansk som muligt, selv om det ikke betyder, at du aldrig vil høre nogen af disse ord uden for landet.

Vi starter med en kort bemærkning om tiltaleformer i Costa Rica og fortsætter derefter med at se på 23 virkelig almindelige slangord, som du vil høre næsten hver dag i Costa Rica.

I slutningen vil vi også se på nogle virkelig almindelige udtryk, der begynder med ordet qué – der er flere, end du måske havde forestillet dig!

Og hvis du vil se disse ord i praksis, så se FluentU.

Med FluentU bliver du en mester i slang. Giv det et gratis forsøg, og se selv!

Hvem er “du”?

Det er bestemt værd at nævne, at hvis du skal rejse til Costa Rica, og du planlægger at tale spansk, kan den måde, de siger “du” på, være anderledes end det, du har lært i dine klasseværelser eller spanskbøger.

Jeg vil gerne nævne dette, fordi du vil interagere med costaricanere, og et af de mest almindelige ord, du vil høre eller sige, er “du”. Der er dog tre måder at sige “du” på i Costa Rica. Så hvad sker der?

Du har sikkert lært, at den formelle måde at sige “du” på er usted, mens den uformelle version er tú.

Det er i princippet korrekt, men det er ikke helt så entydigt. Det bliver endnu mere kompliceret, når man tilføjer pronomenet vos, som er nogenlunde det samme som tú, men som nok er lettere for eleverne at lære. Vos er virkelig almindeligt i Sydamerika, men kan også høres hyppigt i Costa Rica og andre dele af Mellemamerika.

Så, hvordan ved man, hvilken af dem man skal bruge? Skal man sige usted, tú eller vos?

Først og fremmest er brugen af den ene eller den anden form på nogle andre sprog, der har formelle og uformelle pronominer, normalt afhængig af forholdet mellem de to personer eller af den enes sociale status eller alder i forhold til den anden person. I mange dele af den spansktalende verden er dette også tilfældet. Se en oversigt over usted og tú her.

I spansk skyldes forskellen generelt set mere den geografiske placering.

I Costa Rica vil du sandsynligvis høre usted mere end nogen anden form, selv om forholdet ikke er formelt i nogen betydning af ordet.

Hvor jeg bor (i bjergene vest for Central Valley), bruger alle usted til alle og alt. Gamle venner, der taler sammen? Usted. En forælder, der skælder et barn ud? Usted. Ægtefæller, der hvisker søde ting i hinandens ører? Usted. Ringer du til din hund? Usted.

Fra min erfaring med besøgende, der har besøgt os fra andre spansktalende lande, samt fra mine egne erfaringer fra rejser i Latinamerika og Spanien, kan dette være dybt mærkeligt. Argentinerne troede, at jeg var en slags afviger, fordi jeg sagde “usted” til min kone, men jeg kunne ikke gøre for det! Jeg lærte næsten alt mit spansk i Costa Rica, så jeg har svært ved at skifte til andre former, selv om jeg kan forstå dem uden problemer.

Her er en tommelfingerregel: Når du er i tvivl, så brug usted.

Det er en ret nem regel at huske, ikke sandt? Men bare rolig, folk vil ikke synes, at du er prætentiøs eller overdrevent formel, medmindre du tilfældigvis også har en høj hat og en monokel på, når du bruger usted.

Hvis du har lært tú, så er du også velkommen til at bruge det. Folk vil måske spørge, hvor du kommer fra, men det vil sandsynligvis ske alligevel. Angiveligt er tú mere almindeligt i den nordvestlige del af landet, men jeg har ikke rigtig bemærket det mere der.

Og hvad angår vos, ser det ud til at blive brugt mest i hovedstaden (San José) og det omkringliggende område. Det er måske bare min fantasi, men der er ofte også en lidt negativ reaktion på brugen af vos. Jeg har på fornemmelsen, at folk uden for hovedstaden synes, at folk fra San José kan være lidt arrogante og muligvis ser lidt ned på andre mere landlige dele.

Personligt har jeg bemærket, at den eneste gang jeg hører vos i nærheden af, hvor jeg bor, er, hvis den person, jeg taler med, tilfældigvis er fra San José, eller hvis de beder mig om en tjeneste. Det er næsten som om, at usted er formelt, tú er uformelt, og vos er “smørelse”.”

Nu har vi været inde på det, så lad os komme til det helt konkrete!

Tico/a

Det er et ord, der betyder “costaricansk”. En Tico er en costaricansk mand, og en Tica er en costaricansk kvinde.

Det kommer af en tendens til at gøre ting diminutive ved at tilføje suffikset -tico.

For eksempel er ordet for lille chico. I andre spansktalende lande siger man måske chiquito, eller bogstaveligt talt “lille lille”, tror jeg. Pointen er, at de fleste steder er suffikserne for små ting -ito og -ita.

Du vil høre dem i Costa Rica, og du vil også høre ting som chiquitico, som bare er en anden måde at beskrive noget, der tilsyneladende er utroligt lille. I hvert fald ser det ud til, at folk i Costa Rica gjorde det så meget, at denne tendens gav dem et nationalt kælenavn.

Pura Vida

Det betyder bogstaveligt talt “det rene liv”, og du vil høre det blive brugt som en hilsen, et farvel eller en måde at sige “tak” eller “velkommen” på. Det er stort set som det costaricanske “aloha”.”

Det er også en sætning, som turisterne synes at elske, og hvad er der egentlig ikke at elske ved den? For et land, der reklamerer med at være verdens lykkeligste land og proklamerer sin mangel på militær, ser det ud til at fokusere på de gode ting, der gør livet rent.

Selvfølgelig kan det være lidt forvirrende, hvis man leder efter en forretning med navnet Pura Vida, da tilsyneladende hver anden butik i landet hedder noget i retning af Pura Vida Surf Shop, Pura Vida Pet Supplies eller Pura Vida Schoolbook Depository.

Mae

Det er endnu et multifunktionelt ord, men i stedet for at betyde “det rene liv” betyder det noget i retning af “dude” eller “guy”.

Det bruges generelt af mænd, der henviser til andre mænd, men det kan lejlighedsvis bruges til at henvise til en kvinde. Hvis det bruges til at tale om en kvinde, er det dog normalt ikke en flatterende omtale.

Sandheden er, at hvis man kalder en mand for en mae, er det heller ikke særlig flatterende. I bedste fald er det neutralt, men det kan ofte være negativt. Jeg ville måske sidestille det med ordet schlub eller schmo på engelsk. Venner kan bruge det som en spøgefuldt fornærmende betegnelse, men hvis man siger det til en anden, kan det give problemer.

Den kortlivede online-satireavis El Pejibaye havde endda en klumme kaldet “Ugens Mae”, som fremhævede fiktive middelmådige fyre, der generelt var arbejdsløse og boede hos deres bedstemødre eller søstre. Tjek den ud for at få en bedre fornemmelse af dette ord.

Men den betydning af ordet tegner sig kun for måske 20 % af de gange, du hører mae i Costa Rica. For de øvrige 80 % bruges det mest af unge mænd som sprogligt fyldstof. For mange af dem er det som den costaricanske version af ordet “like”, “uh” eller “um”.”

Hvis du ikke tror mig, kan du bare lytte til en samtale mellem to costaricanske fyre i starten af 20’erne. Uanset hvad emnet er, vil du sandsynligvis høre mae mere end du vil høre ord som “the.”

Tuanis

Dette ord betyder i bund og grund “cool”.”

Der er faktisk en interessant teori om, at det faktisk er en underlig variation af ordet bueno (god), der blev gennemgået en proces for at gøre det til en slags kodeord, men det er også en lidt forvirrende teori.”

Under alle omstændigheder er dette ord normalt inkluderet i pantheonet af costaricansk slang, men jeg hører det ærligt talt næsten aldrig. Jeg har en fornemmelse af, at det er mindre almindeligt, især blandt unge mennesker, men det kan være forkert.

Diay / Idiay

Det er normalt et udråb, der udtrykker vantro eller forvirring, men det kan også bruges som en pause i samtalen.

Man kan næsten få en fornemmelse af alle tre betydninger i den følgende ordveksling mellem Ana og María:

Ana: ¿Y su novio? ¿Ya no están juntos? (Og hvad med din kæreste? Er I ikke sammen mere?)

María: Diay, no sé. Es que… (Diay, jeg ved det ikke. Det er bare det, at…)

Chepe, Moncho og El Puerto

Dette er kælenavne for byer, nærmere bestemt San José, San Ramón og Puntarenas, henholdsvis.

Naturligvis har mange byer i mange lande forskellige kælenavne, og de costaricanske byer er ingen undtagelse.

For eksempel kaldes Escazú, en forstad til San José, la ciudad de las brujas (heksebyen), men disse virker lidt anderledes. El Puerto (havnen) er det mest konventionelle, og det giver mening, da der er en havn i Puntarenas, men de to andre er mere interessante.

Chepe er kælenavnet for navnet José (selv om det forekommer mig mærkeligt, at kælenavnet er længere end det oprindelige navn), og Moncho er kælenavnet for Ramón. Så i bund og grund har de taget kælenavnene for personerne og anvendt dem på byerne.

Det giver mig lidt lyst til at besøge Saint Joseph, Missouri, bare for at jeg kan sige, at jeg skal besøge “Joey”.”

Despiche

Dette er et ord, som man skal være meget forsigtig med, da dets rod, picha, er et slangord for penis.

En despiche er, når alt synes at falde fra hinanden eller gå galt. I bund og grund er det et stort rod.

Et lignende ord er pichazo, som bogstaveligt talt kunne betyde noget i retning af “en stor penis”. I daglig tale betyder det dog i daglig tale et ton af noget. Un pichazo de gente ville være “en masse mennesker”.”

Det kan også betyde et “hit”, men det kommer vi ind på mod slutningen af denne artikel.

Jeg vil ikke anbefale at bruge disse, medmindre du er virkelig fortrolig med costaricansk slang – og med de mennesker, du taler med! Men det er stadig godt at genkende og forstå disse to ord, hvis du hører dem, da der er en rimelig (uanstændig?) chance for, at du vil høre dem.

N.J. (Nos Juimos)

Dette betyder dybest set “Vi smutter herfra!”

Jeg har hørt, at sætningen nos juimos, hvor et j erstatter f’et i fuimos, er almindelig i andre lande, men det costaricanske twist er, at her siger de også bare de to bogstaver for at forkortere det: N.J.

Man ville selvfølgelig udtale bogstaverne på spansk, omtrent som “en-ay hota.”

Mejenga

Dette er et ord, der betyder en pick-up fodboldkamp eller en uformel fodboldkamp blandt venner.

Næsten hver weekend eller hverdagsaften vil du se mange ticos – både maes og ikke-maes – mødes til en mejenga, enten på en udendørs bane eller, hvis det er i regntiden fra september til december, indendørs på kunstgræsbane.

Jupa

Dette er et udtryk, der betyder “hoved”. Hvis en person er stædig, kan vedkommende blive kaldt jupón (stort hoved).

Som du husker din spanske udtale, udtales dette “hoopa”, og du kan høre det i en sætning som me golpeé la jupa (jeg slog mit hoved).

Ruco

Dette er et costaricansk ord for “hest”. Det kan også referere til en gammel mand, især en gammel ungkarl.

For at være ærlig, havde jeg aldrig hørt dette ord, før jeg spurgte rundt efter gode slangord, og jeg bor endda et sted, hvor folk stadig rider på heste. Men et par mennesker, jeg interviewede, insisterede på, at jeg skulle tage dette ord med på listen, så værsgo!

Guachiman

Hvis man udtaler det langsomt, lyder det lidt som “watchy-man”, ikke?

Jamen, det er præcis, hvad dette ord betyder, og det er endda lidt af en afvigelse fra en “engelsk” sætning.

Hvis du tager til en hvilken som helst by eller endda en mellemstor by i Costa Rica, vil du sandsynligvis støde på en guachiman eller to. Det er de fyre, der holder øje med parkerede biler i bytte for lidt småpenge. Nogle er mere formelle omkring det og bærer endda en reflekterende chaleco (vest), og andre er måske bare dukket op lige før du kom tilbage til din bil, da de så dig komme.

Jeg tror, at dette ord eller en variation af det måske bruges i andre dele af Latinamerika, men jeg ville alligevel lade det være med, fordi det bare er sådan et fantastisk ord. Desuden vil du, hvis du lejer en bil her, sandsynligvis støde på mere end én guachiman.

Og uanset hvad, selv om det kan virke som afpresning (“hvis du ikke betaler mig, ødelægger jeg din bil”), er det som regel bare nemmest at give din lokale guachiman et par ekstra mønter, da det sjældent virker at blive konfronterende eller argumenterende. Den eneste gang, jeg forsøgte at konfrontere en og sige, at det, han gjorde, kun var tvivlsomt etisk forsvarligt, endte jeg med at hænge ud med ham og købe noget stegt kylling til ham. Det er en sand historie. Det er en sand costaricansk historie.

Jalarse una torta

Litterært betyder denne sætning “trække en torte” eller “trække en kage”, men det er et idiom, der betyder at gøre noget dumt eller beklageligt. Det svarer dybest set til “dumme sig” eller “dumme sig.”

Hvis du hører “ellos se jalaron una torta y ella quedó embarazada,” så vil du være i stand til at fange den figurative betydning af denne sætning.

Guaro

Dette ord betegner normalt alkohol fremstillet af sukkerrør, men det kan også bruges til at henvise til enhver form for alkohol, lidt ligesom ordet “booze” på engelsk.

En typisk type guaro i Costa Rica er mærket Cacique, et ord, der faktisk betyder “høvding”. Men Costa Rica laver også sin del af rom, en anden slags sprut fremstillet af sukkerrør.

Una Teja

En teja er et ord for en tagsten, men i Costa Rica bruges det også til at henvise til 100-colones-mønter. Glem ikke, at valutaen i Costa Rica er den costaricanske colón, og colón er det spanske navn for “Columbus”, som i den (u)berømte sømand, Christopher.

Tidligere blev udtrykket una teja brugt til at henvise til 100-colónsedler, men med den nuværende valutakurs på ca. 540 colóns for en amerikansk dollar er sedler af så lav pålydende værdi for længst fortid. Så nu bruges det samme ord til at henvise til mønten.

Som en sjov detalje bruger costaricanerne også forskellige slangord til at henvise til andre seddelværdier. F.eks. er un rojo (en rød) en 1.000-colones-seddel (da den er rød), og du kan høre en 5.000-colones-seddel blive omtalt som un tucán (en tukan), fordi den gamle 5.000-colones-seddel havde en tukan på bagsiden. Den nye seddel, som blev indført for et par år siden, har faktisk en abe på, hvilket også er ret sejt, men man hører ikke rigtig folk bede deres kammerater om at låne dem un mono, så de kan købe noget guaro.

Måske slår det igennem i fremtiden, men selv hvis det ikke gør det, er ideen om, at et navn er baseret på et referencepunkt, der ikke længere eksisterer, meget costaricansk (læs mere om adresser i Costa Rica, hvis du ikke tror mig).

Til sidst, La Teja er en tarvelig daglig “avis”, der udkommer i hele Costa Rica. Den fokuserer mest på fodbold, bryster og rubrikannoncer. Jeg tror, den har fået det navn, fordi den oprindeligt kostede 100 colones, men i mellemtiden er prisen nu oppe på 150 colones, hvilket stadig er et sandt røverkøb. Selv til den pris vil du stadig have svært ved at finde en højere andel af bikinier pr. colón i nogen anden costaricansk avis.

Tata

Så er det nok med de lange forklaringer. Tata betyder “far”. Formentlig er det let for selv spædbørn og småbørn at sige, men det bruges stadig af voksne voksne til at omtale deres fædre.

Goma

Det er tømmermænd, eller at være tømmermænd. Man kan høre noget som “Tengo (una) goma” (jeg har tømmermænd) eller Estoy de goma (jeg har tømmermænd).

Ordet goma kan også betyde “tyggegummi”, dog ikke som tyggegummi (det er chicle), men i stedet en hvilken som helst tyggegummisubstans.

A-Oh-Qué!

Dette er en slags bonusafsnit med almindelige slangudtryk i Costa Rica – særskilt, fordi de alle begynder med ordet qué (“hvad” eller, i de fleste af disse tilfælde, “hvordan”).

De fleste af disse er udråbstegn, den slags ting, man kan sige, hvis man er i Costa Rica og ser noget fantastisk (som en Hyundai Elantra udstyret med mågevingedøre) eller noget forfærdeligt (som to fulde fyre, der slås på Palmares-festivalen).

18. ¡Qué pichazo!

Som du sikkert kan huske fra nr. 7 ovenfor, kan en pichazo betyde en “stor gammel penis”, men det kan også bruges til at henvise til en omgang tæsk, et slag, folk der slås eller bare til at komme til skade i almindelighed. Det er lidt ligesom udtrykket “wipe out”, når man taler om surfing. Du kan finde et par YouTube-videoer med netop denne titel, men som en advarsel er de ikke helt intellektuelle.

Du kan også bruge det som et verbum. Hvis du får tæsk, kan du sige “me pichacearon”, hvilket vil betyde noget i retning af “jeg fik røvfuld”, bare lidt mere vulgært.

¡Qué jeta!

Ordet jeta er et slangord for “ansigt” eller “snude”, så i nogle sammenhænge kan det betyde noget i retning af “hvilken frækhed”, som om personen er uforskammet.

Men mere almindeligt bruges det til at betyde noget i retning af “Ja, rigtigt”, “Aldrig i livet” eller “Wow”. “Wow” er nok den nærmeste ækvivalent, da man også kan bruge bøjning og kontekst til at give det forskellige betydninger.

20. ¡Qué chiva!

Litterært set ville en chiva være den kvindelige form af chivo, eller “ged”.

Men normalt betyder denne sætning “Hvor fedt!” eller “Fantastisk!”. Hvis du er bekendt med mexicansk slang, er det stort set det samme som Qué chido der.

Og bemærk også, at chiva udtales som “cheeba”.”

21. ¡Qué madre!

Et af de første spanske ord, du sikkert lærte, var madre, eller “mor”. Men i denne sammenhæng er mor blevet slem.

¡Qué madre! betyder “Skidt!” Jeg er ikke sikker på, hvor madre har fået sin negative konnotation fra, men ordet desmadre svarer til despiche (se #7) eller, med andre ord, en kaotisk situation. Hvis man kalder nogen la pura madre, kan det betyde noget i retning af “en plage i røven.”

22. ¡Qué salidas!

A salida er en afrejse, så man kan undskylde sig med at tro, at det har noget med lufthavnen at gøre. Men det betyder faktisk “Sikke noget vrøvl!” eller “Hvor skørt!”

Verbet salir kan nogle gange bruges til at betyde “sige”, som i “Él sale con cada cosa” (bogstaveligt talt “Han tager af sted med sådanne ting”, men det betyder mere “Han siger de mærkeligste ting”).

23. ¡Qué chirotada!

Denne sidste sætning blev specifikt ønsket af min kone. Chirotada kan betyde “held” eller “lykke”, så hvis man siger “¡Qué chirotada!”, kan det være, at man udbryder, fordi man har fundet en rojo på gaden.

Det kan selvfølgelig, som så mange andre ting, også henvise til kønsorganer. Jeg tog denne med, fordi min kone fortalte mig en historie om en fyr i vores by, som havde et sammenstød med en ond hund. Han udbrød senere: “¡Ese perro casi me arrancó la chirotada!” (Den hund var lige ved at bide mig i skridtet!)

Så der har du det: du er fuldt udrustet til din næste samtale med nogle ticos.

Hvad enten du vil have en venlig snak med en guachiman over et glas guaro på en bar i Moncho eller bruge hentydninger til kønsorganer til at komme med en flygtig kommentar, når du ser to maes slå hovederne sammen under en mejenga, så burde du kunne klare dig.

Godt held og lykke, og… ¡pura vida!

Ryan Sitzman underviser i engelsk og nogle gange i tysk i Costa Rica. Han er passioneret omkring læring, kaffe, rejser, sprog, skrivning, fotografering, bøger og film, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Du kan få mere at vide eller komme i kontakt med ham via hans hjemmeside Sitzman ABC.

Download: Dette blogindlæg er tilgængeligt som en praktisk og bærbar PDF, som du kan tage med dig overalt. Klik her for at få en kopi. (Download)