Michael M. Ego ‘En sprække i rustningen’:

Under den nylige American League Baseball Division Series fremsatte en af tv-værterne på TBS, Ron Darling, følgende kommentar: “En lille smule skår i rustningen for Tanaka (New York Yankees’ japanske kaster) her. Det er den første inning, hvor han har mistet lidt af sin kontrol.”

Darling undskyldte offentligt ved at sige: “Tidligere (lørdag aften) brugte jeg et udtryk, da jeg henviste til Masahiro Tanakas nylige pitchingpræstation. Selv om det var utilsigtet, undskylder jeg mit ordvalg.”

Klichéen “chink in one’s armor” henviser til et område med sårbarhed. Det er traditionelt blevet brugt til at henvise til et svagt punkt i en figurativ rustning. Udtrykket “chink in one’s armor” er blevet brugt siden det 15. århundrede. Ordet “chink” er defineret som en “smal åbning eller revne.”

Frasen har haft utilsigtede og tilsigtede konsekvenser, da dens brug i nutiden har skabt kontroverser i USA på grund af, at den indeholder “chink”, et ord, der kan bruges som et etnisk skældsord for at henvise til asiatiske amerikanere. Et racistisk påfund, der blev skabt af personer i 1860’erne, nedgjorde fænotypen af asiatiske øjne og nedgjorde de ikke-anerkendte og bagatelliserede kinesiske arbejdere, der pinglede jernbaneseler for at bygge USA’s interkontinentale jernbane.

Som amerikaner af japansk afstamning har jeg været udsat for mange etniske skældsord, herunder jap, chink, gook og dog-eater, i løbet af mit liv i USA. Man kan sikkert tro, at ordet “chink” kun er et målrettet skældsord rettet mod personer af kinesisk afstamning. Desværre er udtrykket “de ligner alle sammen hinanden” sandt for personer af østasiatisk og sydøstasiatisk oprindelse, og derfor er den person, der bruger det etniske skældsord, uvidende om disse gruppers heterogenitet og kalder os alle for “chink”. For andre og mig selv er ordet “chink” den asiatisk-amerikanske pendant til “N-ordet” for sorte.

Jeg var ambivalent med hensyn til at skrive denne artikel. Derfor foretog jeg en uvidenskabelig meningsmåling blandt ca. 50 kolleger og venner, hvor de fleste af de adspurgte ikke var asiater. Spørgsmålet: Er klichéen “Chink in the Armor” et racistisk udtryk?

Svarene fordelte sig som følger: “Ethvert udtryk, der fornærmer en person, bør ikke bruges”, til “du overskrider grænserne for ‘politisk korrekthed’, når det oprindelige formål med klichéen ikke var racistisk”, til “hvad med udtrykket ‘chink in the wall’, som er en del af Shakespeares ‘Midsummer Night’s Dream’, der byder på prosa om to elskende, der er adskilt af en mur”. Du ville da ikke vove at pille ved Shakespeares skuespil, vel?” til “Der er mange etniske grupper og minoritetsgrupper, der har levet med udtryk som ‘spic and span’ og ‘indianergiver’, og som ikke har fremsat lignende kommentarer til forløsning,” til “Har du også planer om at fjerne udtrykket “der er et nip i luften”, der indeholder det nedsættende ord “nip” som en henvisning til et etnisk skældsord over for personer af japansk afstamning.

Jeg er mest påvirket af det første svar. Hvorfor skal det amerikanske samfund fortsat bruge vendinger, der er sårende og nedværdigende over for nogen? Der er en præcedens for håndtering af krænkende klingende ord. Der har kun været en enkelt brug af bøsse i New York Times siden 1981 (sammenlignet med hundredvis før det), med ordet “queer” som den passende erstatning.

Dette er ikke et argument mod ytringsfrihed. Hver amerikaner kan tale frit som en del af det første tillæg i den amerikanske forfatning. Jeg går ind for en undersøgelse af et selvstændigt ord, “chink”, eller andre sætninger med ordet “chink”, der har en hensigt om at være en racistisk skældsord, og som bruges som sådan i verbale udtryk, på tryk, på sociale medier eller andre miljøer.

Jeg tilbyder følgende resolution for brugen af sætningen “Chink in the Armor”. Der er ingen grund til at erstatte klichéen med en anden.

Lad os artikulere præcis betydningen af den oprindelige kliché, med “Der er en (sårbarhed, problem, svaghed) i ………..”

Tiden er inde til, at vi alle sammen revurderer vores ordforrådsbrug for at forhindre, at enkeltpersoner oplever fortsat bigotteri og racisme i det amerikanske samfund.

Michael M. Ego er professor i menneskelig udvikling og familiestudier ved University of Connecticut, Stamford, og han underviser i kurset Asian Pacific American Families.