IASZoology.com

Cephalochordata kan være den mest primitive underfamilie af chordater og søstergruppen til hvirveldyrene. Nyere molekylære undersøgelser (Benton 2005) placerer dog cephalochordata i nærheden af hvirveldyrene, og de fleste forfattere betragter også Amphioxus som den nærmeste slægtning til hvirveldyrene.

Med omkring 25 arter, der lever i lavvandede tropiske og tempererede oceaner, er cephalochordata en lille gren af dyreriget, som omfatter lancier eller Amphioxus, der tilbringer en stor del af deres tid begravet i sand. Lanceletter kan svømme kraftigt frem og tilbage, men de tilbringer det meste af deres tid begravet halvvejs i sandet. De lever i masser på mere end 9000 dyr pr. kvadratmeter. I groft sand er hele kroppen begravet, og kun hovedet er udsat for vand.

KLASSIFIKATION

Familie Asymmetronidae

Genus Asymmetron

Asymmetron lucayanum

Asymmetron maldivense

Genus Epigonichthys

Epigonichthys australis

Epigonichthys bassanus

Epigonichthys cingalense

Epigonichthys cultellus

Epigonichthys cultellus

Epigonichthys hectori

Epigonichthys lucayanum

Epigonichthys maldivensis

Familie Branchiostomidae

Genus Branchiostoma

Branchiostoma belcheri

Branchiostoma californiense

Branchiostoma capense

Branchiostoma caribaeum

Branchiostoma clonaseum

Branchiostoma floridae

Branchiostoma lanceolatum

Branchiostoma minucauda

Branchiostoma moretonensis

Branchiostoma valdiviae

Branchiostoma virginiae

Lanceletterne er hvidlige til cremeagtige gule i farven, nogle gange med et skær af rosa. De har 56-64 muskelblokke og når en længde på 6 centimeter. Notokorden strækker sig over hele deres kropslængde og muliggør laterale svømmebevægelser. Myonemernes segmentale indretning letter de laterale bevægelser under svømning.

En lang og smal rygfinne, en bageste halefinne og den korte bugfinne understøttes af fibrøse finnestråler for at øge deres effektivitet under lokomotionen. Bugfinnen løber mellem anus og atriopore. Foran atrioporen strækker sig parvis finnelignende folder, kaldet metapleuralfolderne, til den forreste del af svælget.

Svælget er perforeret af over 100-150 svælgkillespalte eller stigmata, som bruges til at si fødepartikler ud af vandet. Hos cephalochordaterne ligger der foran svælget en vestibule, som bevogtes af de orale cirri. Vestibulen indeholder cilierede trakter af hjulorgan, et udskillelsesorgan (Hatscheks nephridium) og en lavvandet rille (Hatscheks pit), der sandsynligvis er homolog til adenohypofysen hos hvirveldyr.

Langs dens ventrale midterlinje løber en rille, kaldet endostyle, der producerer slim og thyroxin. Killespalterne åbner ikke direkte ud til ydersiden, men hele svælget er indesluttet i et kammer kaldet atrium. Atriet åbner sig i den ventrale midterlinje gennem en atriopore foran anus.

Vand indtages gennem munden, som er bevogtet af orale cirri, der trækkes ind af slaget fra cilier, der sidder på wheeler- eller Muller-organet, et sæt kamme, der ligger inde i munden. Derefter passerer det gennem svælgets gællespalte, der er indesluttet i en form for kropshule kaldet atrium.

Fødepartikler i vandet bliver fanget af slim, mens vandet passerer gennem spalterne og ud af atrium gennem atrioporen, der er placeret mod den bageste ende. Fødepartiklerne bliver sammen med slim rullet sammen til en masse, der passerer videre til spiserøret og den bageste tarm, hvor de fordøjes. Fordøjelsessystemet omfatter et hepatisk caecum, der udskiller fordøjelsesenzymer til fordøjelsen af fødevarerne i det og i tarmen.

Cephalochordater har også et veludviklet kredsløbssystem, der ligner hvirveldyrs system, men som ikke har et hjerte, men en simpel sinus venosus. Blodcirkulationen i dorsale og ventrale aortae er også som hos hvirveldyr.

Den dorsale nervestreng hos cephalochordaterne har en central kanal, der er udvidet i den forreste ende og danner cerebral vesikel, der har infundibularorgan, Reissners fibre og cerebral øje. Desuden er der talrige pigmenterede ocelli i hele længden, der fungerer som fotoreceptorer.

Dertil kommer, at flere andre strukturer i nervemarven sandsynligvis er lysfølsomme, f.eks. Josephcellereceptorerne og lamellegemet i cerebral vesiclen. En fotoreceptor i den forreste hjerneblære hos larver viser betydelige ligheder med hvirveldyrenes parrede øjne og kunne være homologe med dem. På huden findes receptorer kaldet corpuscules de Quatrefage, som er thigmoreceptorer koncentreret på buccal cirri, velartentakler, atriet og langs metapleuralfolderne.

Udskillelsesorganerne hos cephalochordaterne er unikke i dyreriget og stammer sandsynligvis fra de såkaldte podocytter, der findes hos andre deuterostomer. De kaldes protonephridier, der findes i rækkefølge langs den dorsale del af svælget og er forbundet med blodkar, og de fungerer på samme måde som hvirveldyrenes nyrer. Ud over disse er et nephridium af Hatschek placeret dorsalt lige foran svælget.

Kønnene er adskilte, og både hanner og hunner har 26 par gonader. Æggene befrugtes eksternt i vand og udvikler sig til fritsvømmende, fiskelignende larver. Æggene er ca. 100 µm i diameter og indeholder talrige æggeblommedråber. Holoblastisk og radial spaltning efterfølges af dannelsen af en blastula og derefter en gastrula. Fra ægget klækkes en asymmetrisk larve, som har stor mund beliggende i venstre side og en enkelt række gællespalte, der åbner sig udadtil.

Der kommer flere gællespalte til senere dannes en ekstra række gællespalte i højre side. Når der er dannet ca. 12-15 par gællespalte, synker larven til bunds og metamorferer til voksen. Larveperioden i planktonstadiet varer fra flere uger til et par måneder. I det følgende år bliver dyrene kønsmodne.

Pikaia gracilens fra den canadiske Burgess-skifer (kambrisk, 530 millioner år gammel) anses for at være et cephalochordat-fossil. Den har en krop, der er tilspidset i begge ender og har en notokord på den bageste to tredjedel. Pikaia viser imidlertid også karakterer, som ikke findes hos nulevende cephalochordater, f.eks. er myotomer W-formede i stedet for V-formede som hos cephalochordater.

Den forreste ende har også tentakler, hvilket ikke findes hos nulevende cephalochordater. Flere andre fossiler, f.eks. Cathaymyrusdiadexus , Lagenocystispyramidalis og Palaeobranchiostomahamatotergum ) synes også at falde ind under Cephalochordata. Fossilet af Yunnanozoonlividum (Kambrium), som tidligere blev anset for at være en cephalochordat, blev omklassificeret som en hemichordat og senere fortolket som cnidarian.