En videnskabelig odyssé: Mennesker og opdagelser: Nylon er opfundet

Nylon er opfundet
1935

Foto: Wallace Carothers, vist på arbejde i Du Ponts forskningscenter

Wallace Carothers var 32 år gammel, da han blev udnævnt til direktør for Du Pont Corporation’s forskningscenter. Han havde før det studeret og undervist i organisk kemi med speciale i polymerer, molekyler bestående af lange kæder af gentagne enheder af atomer. Polymere var meget lidt forståede molekyler, da Carothers begyndte sit arbejde. Han ydede vigtige bidrag til forståelsen af deres struktur og af polymerisering, dvs. hvordan disse lange kædemolekyler dannes.

Du Ponts mål var grundforskning med mulige industrielle anvendelser, især inden for kunstige materialer. Carothers’ hold undersøgte først acetylenfamilien af kemikalier. Han offentliggjorde artikler og opnåede patenter, og i 1931 begyndte Du Pont at fremstille neopren, en syntetisk gummi (der almindeligvis anvendes i våddragter), som Carothers’ laboratorium havde skabt.

Søgningen var i gang efter en syntetisk fiber. I 1934 havde Carothers en lovende udvikling: Han kombinerede kemikalierne amin, hexamethylendiamin og adipinsyre. Det skabte fibre! Men de var svage. De var dannet ved den polymeriseringsproces, der er kendt som en kondensationsreaktion, hvor individuelle molekyler slutter sig sammen, med vand som biprodukt. Carothers’ gennembrud kom, da han indså, at det vand, der blev produceret ved reaktionen, faldt tilbage i blandingen og stod i vejen for, at der kunne dannes flere polymerer. Han justerede sit udstyr, således at vandet blev destilleret og fjernet fra systemet. Det virkede!

Carothers trak fibre ud, der var lange, stærke og meget elastiske. Du Pont gav dette produkt navnet nylon. Kemikerne kaldte det Nylon 66, fordi adipinsyre og hexamethylendiamin hver indeholder 6 kulstofatomer pr. molekyle. Hvert molekyle bestod af 100 eller flere gentagende enheder af kulstof-, brint- og oxygenatomer, der var opstillet i en kæde. Et filament af nylon kan indeholde en million eller flere molekyler, som hver især tager en del af belastningen, når filamentet strækkes.

Det var præcis, hvad Du Pont havde håbet på, og nylon blev patenteret i 1935. Det kom på markedet i 1939 og blev et øjeblikkeligt hit, især som erstatning for silke i strømpebukser. Faktisk var “nylons” og “strømper” inden længe synonymer i daglig tale. Carothers kunne ikke forudse den udbredte anvendelse af hans arbejde – i forbrugsgoder som tandbørster, fiskesnore og undertøj eller i specielle anvendelser som kirurgisk tråd, faldskærme eller rør – og heller ikke den stærke virkning, som det havde ved at lancere en hel æra af syntetiske materialer. Han døde i april 1937.

Relaterede artikler

• Du kan prøve det: Teknologi i hjemmet