12 stærke talekunstnere, som du skal tilføje til din playliste

6 min. læsning

Spoken word poesi kan løst defineres som “poesi, der er beregnet til optræden”. Selv om den også kan blive udgivet på siden, har genren sine rødder i mundtlige traditioner. I Indien har den vundet popularitet på college- og caféområder i byerne.

I dag bliver poesi i stigende grad en markant metode til selvudfoldelse. Især spoken word poesi når ud til et bredt publikum og danner en stærk platform for kunstnere til at tale om forskellige sociale spørgsmål gennem deres egne identiteter og erfaringer.

Her er en liste over kunstnere, som enhver spoken word-entusiast skal lytte til.

1. Alok Vaid-Menon (Foretrukne pronominer: de/dem)

“… At leve i Amerika er allerede at deltage i en begravelse med helt fremmede/ Hvor mange spøgelser skal der til, før en kirkegård kan kalde sig et land/ At leve i Amerika er at give de døde skylden for deres egen død…”

Alok Vaid-Menon er forfatter og performer. Han er født i en indisk-amerikansk familie og taler i sit arbejde om skam, traumer og vold mod trans- og kønsafvigende farvede mennesker. Vaid-Menon var for nylig den yngste modtager af den prestigefyldte Live Works Performance Act Award, der tildeles 10 performancekunstnere i hele verden. I 2017 udgav de deres første poesi-capitelbog, Femme in Public.

2. Uppa Tsuyo Bantawa (Foretrukne pronominer: han/hun og hun/hende)

“… I sidste ende prøver vi vel bare at være tro mod vores egne identiteter/ konflikterne mellem krop og sjæl er noget umuligt at forklare, men min krop/ min krop er ikke en universel krig. Jeg behøver ikke at vælge side for det. Somedays, I wake up a man/ Somedays, a woman/ and somedays nothing…”

Tsuyo Bantawa er en indisk spoken word-kunstner, der kombinerer kønskonflikter, LGBTQIA+-oplevelser, kærlighed og feminisme med en poetisk rytme, der er unik for dem. Han kalder sig selv for en side- og scenepoet, der flytter mellem to former og også to sprog (hindi og engelsk) på en veltalende måde.

3. Andrea Gibson (Foretrukne pronominer: de/dem)

“… Det er sandt, hvad de siger om at bøsser er så fashionable/ Deres spøgelser går aldrig af mode/ Selv livet, det er som begravelsespraksis/
Halvdelen af os er allerede døde for vores familier, før vi dør …”

Andrea Gibson er en amerikansk digter og aktivist. Deres poesi fokuserer på kønsnormer, politik, sociale reformer og kærlighed. Gibson er firedobbelt Denver Grand Slam-mester og sluttede på fjerdepladsen ved den nationale poetry slam i 2004 og på tredjepladsen ved både 2006 og 2007 Individual World Poetry Slam. Pole Dancing To Gospel Hymns, The Madness Vase, Pansy, Take me with You, Lord of the Butterflies er nogle af deres offentliggjorte værker.

Også læst: Spoken Word Poetry and Resistance: Dr. Abhijit Khandkar (foretrukne pronominer: han/hun)

“… Og hver gang jeg ikke hader jer nok, tror de, at jeg ikke elsker mit land nok, som om det er en forudsætning for nogen/ Hver gang jeg siger noget til jeres fordel, får jeg at vide, at “du er sådan en anti-national”. Du må hellere tage til Pakistan.” Had er altid let/ Det er fred, der kræver en masse arbejde…”

Dr Abhijit Khandkar er medstifter af The Rhyme Republic, et initiativ inden for poesi og kunst. Han er født og opvokset i et buddhistisk hjem i Mumbai og skriver på engelsk, hindi og marathi. Hans værker er bl.a. blevet offentliggjort i The Bombay Literary Magazine, New England Review of Books og Bookay litterær samling. Han har sine rødder tilbage til den rige dalit- og bahujan-kulturelle diaspora og forsøger at udforske sin identitet i sine værker.

5. Safia Elhillo (Foretrukne pronominer: hun/hende)

“… Opfandt vores mødre ensomheden, eller gjorde den dem til vores mødre? Blev vi avlet af stilheden eller søgte vi blot at forklare denne gabende stilhed? Er det spild af tid eller vemodigt at bede for vores brødre på et sprog, de aldrig har lært? Hvis døtre er vi, hvis vi bliver gamle før vores mødre …?”

Safia Elhillo er en sudanesisk-amerikansk digter, der har været med i TEDxNewYork, BBC World Service, det sydafrikanske statsteater og Red Bull’s Frontiers. Safia er nomineret til Pushcart Prize, er medvinder af Brunel University African Poetry Prize 2015 og vinder af Sillerman First Book Prize for African Poets 2016. I 2018 blev hun også optaget på Forbes Africa’s 30 under 30 i kategorien Creatives. Hendes værker er blevet oversat til arabisk, japansk, estisk og græsk.

6. Ocean Vuong (Foretrukne stedord: han/hun)

“fordi du aldrig var hellig/ kun smuk nok til at blive fundet med en krog
i din mund
vand rystede
som gnister
som de trak
dig op
& nogle gange er din hånd
det eneste du har
til at holde
dig selv
til denne verden…”

Ocean Vuong er en vietnamesisk-amerikansk digter, redaktør, essayist og forfatter til Night Sky with Exit Wounds, som var en New York Times Top 10-bog i 2016, vinder af Whiting Award, Thom Gunn Award og Forward Prize for bedste første bogsamling. Vuong skriver om queerbegær, kroppen og personlig transformation med nærmest åndelig ynde og udsøgt opmærksomhed på detaljer.

7. Bharath Savithri Diwakar (Foretrukne pronominer: de/dem)

“… Nul. Hold op med at fortælle mig, hvad mit køn er! Zero. Hold op med at fortælle mig, hvordan mit køn ser ud! Zero. Stop med at bruge min krop som bevis mod mit eget køn.”

Bharath Savithri Diwakar er en Bangalore-baseret digter og historiefortæller. De skriver om ikke at abonnere på kønsnormer, seksualitet, mental sundhed og problemer med kropsbilledet. De var mentor for Indiens første nationale ungdomspoetry slam og optræder ofte i Airplane Poetry Movement-arrangementer. Efter succesen med deres soloshow Fluid optrådte de på Spoken Fest i Bombay.

8. Emi Mahmoud (Foretrukne pronominer: hun/hende)

“… vores forældre kom hjem med brækkede kraveben og en smag af frygt indgraveret i deres hud, og det var umuligt at tro på noget som helst/ Frygt er det koldeste i ørkenen, og den brænder dig, bøjer dig ned til halvdelen af din højde og ejer dig, og ingen hører dig, for hvad kan vokse i ørkenen alligevel?”

Emtithal “Emi” Mahmouds familie blev fordrevet fra Sudan af krigen, da hun var barn; det meste af hendes arbejde kredser om hendes lands traumatiske historie. Hun er den regerende verdensmester i 2015 i poetry slam og medmester i 2016 i Woman of the World. Hun er en UNHCR High Profile Supporter, Yale Global Health Fellow og Leonore Annenberg Scholar og bruger sin tid på at sprede forståelse gennem poesi og fortalervirksomhed, især for flygtninge og ugunstigt stillede samfund i hele verden.

9. Swastika Jajoo (Foretrukne pronominer: hun/hende)

“…Se, ordet ‘utilpasset’ passer ikke så godt til mig/ Disse øvelser i at passe ind, som I videregiver som grammatikbøger for at sikre korrekt brug af pronominer, er selvdestruktivt. Jeg føler mig godt tilpas i min egen hud, sir. Jeg har ikke brug for, at du syr mig en anden …”

Swastika Jajoo er forfatter og digter. Hun arbejdede entusiastisk for ligestilling mellem kønnene gennem et program kaldet Gender Bender Aurangabad, som hun driver sammen med sin veninde Meera, hvor de udelukkende har designet sessioner for gymnasieelever om feminisme. Hun har været med i The Bombay Review, Bangalore Review og har for nylig arbejdet med Unerase Poetry. Hun har optrådt på flere forskellige steder i Indien, herunder et uafhængigt show kaldet A Flower Behind My Grandfather’s Ear.

10. Chrysanthemum Tran (Foretrukne pronominer: hun/hende)

“… Jeg har aldrig genkendt drengen på fotografierne. Jeg stirrede på mig selv i spejle og så kun, hvor skalpelens berøring kunne forbedre. Jeg elskede kun min krop i dissektionens sprog …”

Chrysanthemum Tran er en vietnamesisk-amerikansk digter, performer & underviser. Hun skrev historie ved at blive den første transkvinde finalist i Women of the World Poetry Slam. Chrysanthemum er en 2016 Rustbelt Poetry Slam Champion og 2017 FEMS Poetry Slam Champion. Hendes værker er blevet præsenteret i forskellige publikationer, herunder The Offing, The Blueshift Journal, Muzzle Magazine og Bettering American Poetry Vol. 2.

11. Angana Sinha Ray (Foretrukne pronominer: hun/hende)

“… Vi har tigget så meget om rummet, at det kan gøre en astronaut til skamme. Men nogle gange, nogle gange tror jeg, at jeg kun er kommet ud af skabet for at gøre plads til dit undertøj …”

Angana Sinha Ray er en performancekunstner fra Delhi. Hun arbejder i øjeblikket på NDTV og er kendt for at tale om kærlighed, familie, køn og politik med et væld af popkulturelle referencer. Katyayini, When your Daughter Brings Home a Dyke og Personally, I am political er nogle af hendes velkendte værker.

12. Danez Smith (Foretrukne pronominer: de/dem)

“… Jeg prøvede, hvide mennesker. Jeg prøvede at elske jer, men I brugte min brors begravelse på at lægge planer for brunch, mens I talte for højt ved siden af hans knogler. I afbrød min sort tilslørede sorg med noget rod om en artikel, I læste på Buzzfeed. Du kastede et blik på floden, der var fyldt med kroppen af dreng efter pige, efter at sweet boi & spurgte “hvorfor skal det altid handle om race? Fordi du har gjort det sådan!…”

Læs også: The Poetry Of Meena Kandasamy: A Tool of Political Dissent

Danez Smith er en amerikansk digter og forfatter til digtsamlingen Boy, der vandt Lambda Literary Award for Gay Poetry, og Don’t Call Us Dead: Poems, der er finalist til National Book Award for poesi i 2017. Smith præsenterer en uhøjtidelig vision af, hvad det vil sige at være marginaliseret i Amerika. De behandler omhyggeligt komplekse emner, herunder deres HIV-positive diagnose, politivold og race, og de er også stiftende medlem af det multigenre, multikulturelle Dark Noise Collective.